HJÆLP TIL SENIORER
DEMENS FOREBYGGELSE

At holde hjernen frisk og igang er vigtigt. Sygdomme som demens og tab af hukommelse kan forebygges ved at holde din hjerne i vigør. Din hjerne vil rigtig gerne stimuleres på mange forskellige måder. Det er super vigtigt at træne hjernen for at forebygge hjernesygdomme og bidrage til bedre hjernesundhed.

For at træne hjernen, skal du sørge for at blive stimuleret, blive udfordret med nye opgaver og bryde vaner. Enkelte trin til at træne hjernen kan være at børste tænder med den modsatte hånd, tage en anden vej på arbejdet end du plejer eller trække cyklen på den anden side, end du normalt gør. Mere omfattende hjernetræning kan være at lære et nyt sprog, en ny sport eller hobby, spille skak, læse en bog eller løse krydsord.

Når vi udfordrer og træner hjernen, øges kommunikationen mellem nervecellerne samt antal hjerneceller som tages i brug. Det gør hjernen fungerer bedre og hurtigere. På denne måde forbedrer du hukommelsen og forsinker hjernens aldringsproces. Og som ekstra plus øger du fleksibiliteten til at løse flere, nye udfordringer.

HJÆLP TIL SENIORER
STYKELSE MENTALE FUNKTIONER

Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag. Nervecellerne i flere områder af hjernen bliver dårligt fungerende og går langsomt går til grunde. Ved vaskulær demens skyldes ødelæggelsen af nervevævet, at blodkar stoppes til af blodpropper eller manglende ilttilførsel på grund af åreforkalkning. Blodpropper kan stamme fra uegelmæssig hjerterytme eller åreforkalkning i halspulsåre. Personer med Parkinsons sygdom vil også ofte udvikle demens.

Den amerikanske Alzheimerforening (Alzheimer’s Association), har udarbejdet en liste over advarselstegn for Alzheimers sygdom, som er den hyppigste årsag til demens.

Glemsomhed
Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden. Et af de første tegn på, at man er ved at udvikle demens kan være, at mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed eller problemløsning begynder at svigte.

Besvær med at udføre velkendte opgaver
Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.

Problemer med at finde ord
Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert.

Forvirring vedrørende tid og sted
Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.

Svigtende dømmekraft
Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.

Problemer med at tænke abstrakt
Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som f.eks. “det er som at slå i en dyne”. Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.

Forandringer i humør og adfærd
Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund. Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.

HJÆLP TIL SENIORER
FOREBYGGELSE AF DEMENS

Kognition er i Oxford dictionary defineret som: “den mentale handling eller proces at erhverve viden og forståelse gennem tænkning, erfaring og sanserne.”

Ved kognitive funktionsnedsættelser som fx følger af en demenssygdom, sker der ofte svigt i hjernens evne til at bearbejde sanseindtryk. Hvis borgerens behov for sansestimuli ikke bliver opfyldt kan det føre til ændret adfærd –  pludselige vredesudbrud, manglende emotionel kontrol, fysisk uro, angst, selvskadende adfærd, mv.

Berøringssans
Den taktile sans
Sansen ligger i huden og registrerer tryk, smerte, kulde, varme, for- skellige strukturer, fx om noget er rundt, kantet, spidst, hårdt, blødt, glat, tørt eller vådt. Sansen modtages og bearbejdes i hjernens sensoriske område, hvor stimuli skelnes og bevidst forstås. Der er flest sanseceller på forsiden af kroppen og særligt i ansigtet samt på hænder, fødder og kønsorganer.

Berøringssansen har betydning for kropsopfattelse og at føle sig af- grænset fra omverdenen. Sansen i hænderne har betydning for, hvorvidt borgeren kan undersøge og manipulere ting samt opnå forståelse for, hvad der berøres.

Berøringssansen stimuleres gennem berøring, når borgeren selv berører noget, eller ved medarbejderens berøring af huden i en kontakt eller i en plejesituation.

Ved stimulation af berøringssansen i ca. 20 min. kan effekten af stimuli efterfølgende holde i halvanden til to timer.

Hjælpemidler og velfærdsteknologier der stimulerer berøringssansen har blandt andet til formål at øge kropsfornemmelsen, evnen til at skelne mellem forskellige berøringsstimuli samt øge tolerancen over for berøring og ikke mindst fremme evnen til tilknytning og følelsen af tryghed.

Tegn på udfordringer

• Har øget humørsvingninger
• Meget følsom for vind
• Udviser ubehag ved let berøring – berøring opleves smertefuldt
• Forsøger at røre ved alt og alle
• Modsætter sig personlig pleje og hygiejne
• Ønsker ikke at få tøj af eller på
• Har tendens til at kradse, rive, gnubbe, slå, bide og klø sig meget
• Spytter mad ud eller afviser bestemte typer mad
• Har brug for stort personligt rum – trækker sig når nogen nærmer sig
• Udviser konstant stress, der forværres op ad dagen
•  Tager hånd til mund/læber
• Gumler på tøj og objekter
• Smører sig ind i spyt eller afføring
• Har konstant hånden i bukser eller bukselommer
• Piller i alting
• Selvstimulerer ved kroppens åbninger
• Har seksualiseret adfærd – fysisk som sprogligt

Hvad kan du gøre?

• Give beroligende berøring i hårenes naturlige retning
• Giv faste og dybe tryk frem for strøg
• Giv frottering efter bad, smøre ind i lotion
• Giv faste lange kram hver dag
• Brug kugledyne/kædedyne/kuglebad/kugleforklæde/fiberdyne
• Giv massage af hovedbund, håndmassage, fodmassage
• Vandmassagebriks, fodbad med vibrationer og wellness
• Giv berøring af forskellige overflader
• Lad borger håndtere genstande fx at holde en bold i hånden
• Anvend redskab med vibrationer

Bevægelsessans
Den proprioceptive sans
Sansen ligger i muskler, sener, ligamenter, ledkapsler samt ledflader, og er derfor knyttet til kroppens og lemmernes indbyrdes position. Sansen registrerer ledstillinger, tryk og træk. Sansen giver hjernen information om spændingen i borgerens muskler, og om hvor kroppens dele er i forhold til hinanden og omgivelserne.

Sansen har betydning for borgerens kropsbevidsthed og arbejder tæt sammen med berøringssansen.

Sansen stimuleres fx ved at borgeren er fysisk aktiv og/eller modtager dybe tryk og træk omkring led.

Ved stimulation af bevægelsessansen i ca. 20 min. kan effekten af stimuli holde efterfølgende i 11⁄2-2 timer. Sansen kan sjældent overstimuleres.

Hjælpemidler og velfærdsteknologier der stimulerer bevægelsessansen har blandt andet til formål via tryk og tyngde at virke beroligende, muskelafslappende, give øget kropsfornemmelse, skærpe koncentrationsevnen og øge søvnkvaliteten.

Tegn på udfordringer

• Flytter rundt på møbler
• Giver for hårdt/slapt håndtryk
• Læner sig op mod mennesker eller genstande
• Er fysisk voldsom ved andre mennesker og/eller genstande
• Slår med hænderne eller tramper i overdreven grad
• Tager høje skridt ved fx trappegang
• Udmattes hurtigt
• Er mumlende eller taler utydeligt
• Er ude af stand til at placere sig lige på møbler og redskaber
• Er passiv, med mindre der opfordres eller assisteres til bevægelser
• Har et svagt håndgreb, taber fx ting
• Vrider hænder
• Går på tåspidser
• Vandrer hvileløst rundt
• Skærer tænder
• Bider i sig selv/genstande/andre
• Slår hovedet ind i genstande eller slår sig selv voldsomt
• Værger sig ved tilbud om bevægelse

Hvad kan du gøre?

• Giv dybe tryk gennem muskler og led
• Brug kugleforklæde, nakkekrave med kugler og tyngde
• Giv massage, tryk og træk omkring led
• Igangsæt aktiviteter med fysisk udfoldelse – herunder støtte til aktiv/passiv bevægelse med eller uden modstand, fx gåture på ujævnt terræn, erindringsdans, cykelture, plukke blomster
• Giv kuglebad, kædedyne, kugledyne eller kuglestol med puf
• Kuglevest eller kædevest
• Brug fast underlag for at give kroppen modstand
• Giv mulighed for løft af tunge ting
• Inddrag lejring, fx med en hård pude
• Giv hjælp til at tygge på noget
• Vibration fra musikpude, -madrasBevægelsessansen kan sjældent overstimuleres.

Balancesans
Den vestibulære sans
Sansen ligger i det indre øre og registrerer sammen med bevægelsessansen og synssansen hovedets position samt retningen af de bevægelser borgeren mærker, og de bevægelser, borgeren selv foretager sig: op/ned, højre/ venstre, frem/tilbage og rotation.

Sansen har betydning for borgerens balance og evne til at holde krop- pen oprejst.

Sansen stimuleres ved, at borgeren selv bevæger sig eller bliver bevæget så hovedet flyttes i forhold til kroppen, eller ved at borgeren ser verden i bevægelse.

Ved stimulation af balancesansen i ca. 20 min. kan effekten af stimuli efterfølgende holde i otte timer.

Hjælpemidler og velfærdsteknologier der stimulerer balancesansen har blandt andet til formål at træne balancen og øge tolerancen over for bevægelse. Derud- over kan produkterne bidrage til samme formål som produkter, der stimulerer bevægelsessansen. Afhængigt af hvordan balancesansen stimuleres, kan produkterne også stimulere til vågenhed og opmærksomhed. Hvis borgeren fx gynger fra side til side vil det have en vækkende effekt. Hvis borgeren derimod gynger frem og tilbage har det en beroligende effekt. Tempo har tilsvarende betydning.

Tegn på udfordringer

• Rokker med kroppen – ofte tegn på at borgeren beroliger sig selv
• Virrer med hovedet
• Har bredsporet gang, hvor kroppen har brug for stor understøttelsesflade
• Har højdeskræk og er angst for at falde – overreagerende sans
• Er anspændt og overforsigtig – vil helst ikke bevæge sig
• Bliver let søsyg og køresyg
• Modsætter sig bevægelse/forflytning – får kvalme ved hurtige bevægelser – overreagerende sans
• Reagerer forsinket på fald, snubler
• Modsætter sig fysisk aktivitet – for anstrengende
• Er generelt slap og kraftesløs
• Undgår helst at krydse midtlinjen, fx række højre arm over mod noget på venstre side
• Støder ofte ind i genstande

Hvad kan du gøre?

• Brug af gyngestol eller sansegynge med bevægelsesretning frem og tilbage
• Understøt at se ting i bevægelse, fx gåture, akvarium, tv og elektroniske devises, biler i fart og børn der leger
• Brug af vandseng
• Igangsæt aktiviteter med fysisk udfoldelse fx dansBalancesansen kan nemt overstimuleres. Derfor skal man være opmærksom på, hvordan borgeren reagerer både under og efter aktiviteten.

Høresans
Den auditive sans
Sansen ligger i ørets høresnegl og registrerer svingninger i luften og omsætter dem til lyd. I hjernens tindingelap bliver sansen opfattet bevidst.

Høresansen har betydning for borgerens kommunikation med andre mennesker, og for hvorvidt borgeren bliver varslet om hændelser (fx skridt, der nærmer sig). Der er dog stor forskel på at kunne høre og på at kunne forstå, hvad der høres.

Høresansen stimuleres fx ved, at borgeren lytter til musik, lyde med mere.

Tegn på udfordringer

• Ved aldring sker en generel svækkelse af hørelsen, hvilket kan betyde at borgeren fx kun får få eller delvise høreindtryk ind. Dette kan fx gå ud over kommunikationen med andre eller evnen til at registrere varslende hændelser (fx skridt, der nærmer sig)
• Borgeren kan også have en stærk følsomhed for lyde, hvilket kan med- føre hovedpine og dårlig koncentration

Hvad kan du gøre?

• Skærm borgeren for unødvendige lyde
• Spil rytmiske lyde med forskelligt tempo
• Spil musik med en stille rytme, hvis der ønskes beroligende effekt
• Spil musik med højt tempo og rytme, hvis der ønskes opkvikkende effekt
• Igangsæt kendte sanglege eller musikalske arrangementer
• Afspil musik som borger kender og holder af
• Brug lydpude eller musikmadras
• Afspil naturlyde fuglesang, bølgeskvulp med videre

Synssans
Den visuelle sans
Sansemodtagelsen sker i øjets synssanseceller der registrerer det lys, der kommer igennem borgerens øjne, og i hjernens baghoved om- sættes det til billeder.

Sansen har betydning for borgerens evne til at skelne detaljer, kontraster, farver og bevægelser og til at fokusere på ting.

Sansen stimuleres ved, at noget kommer ind i borgerens synsfelt.

Tegn på udfordringer

• Mange borgere med fx demens ser dårligt, hvilket kan skabe angst og uro. Når synet svækkes forsvinder skelneevnen for blå og grønne farver først. De røde og gule farver bevares længst.

Hvad kan du gøre?

• Præsenter genkendelige ting i synsfeltet
• Arranger en gåtur
• Graduer lysindfald
• Sørg for tilstrækkeligt med dagslys
• Sørg for at sikre at toilet, sæde, vaskekumme ikke falder i ”et” med baggrunden for at hindre utryghed
• Sørg for at indretning af fællesarealer er stimulerende frem for ensatede lange gange
• Bevidst brug af farver

Lugtesans
Den olfactoriske sans
Sansen modtager stimuli i næsens lugteceller, og fra lugte hjernenerven i bunden af pandelapperne videresendes stimuli til ”følelseshjernen” i midten af hjernen, hvor også strukturer til hukommelsen findes. Dufte kan derfor genkalde følelser koblet til minder og tidligere erindringer

Sansen har betydning for evnen til at opleve smagsnuancer i krydderi- erne i maden, samt hvilken mad og drikke borgeren ønsker at indtage. Derudover har sansen betydning for, hvordan borgeren fx ople- ver andre mennesker, naturen, byrum samt muligheden for at erindre.

Sansen stimuleres ved, at borgeren præsenteres for forskellige dufte.

Tegn på udfordringer

• Ved svær demens og særligt udtalt ved Alzheimers sygdom kan lugtesansen være stærkt nedsat eller helt mangle, hvilket kan fremkalde farefulde situationer. Fx ved at borgeren ikke lugter mad, der er brændt på, røg eller rådden mad

Hvad kan du gøre?

• Vær opmærksom på, at dufte kan vække stærke følelser hos borgeren, da dufte har direkte forbindelse til følelserne og kan give kraftige reakti- oner trods svært nedsat kognition
• Undgå at anvende dufte borgeren er allergisk overfor
• Præsenter forskellige kendte dufte
• Giv vask og massage med æteriske olier
• Vær opmærksom på at duften af mad er med til at give en oplevelse af døgnets opdeling af tid. Fx kan duften af boller og kaffe forbindes med morgen 

Smagssans
Den gustatoriske sans
Sansen modtages i smagsløg, der findes på tungen og i svælget. Her- efter sendes sansen videre til et område i midten af hjernen som kal- des insula og er en del af følelseshjernen.

Sansen registrerer, om det borgeren kommer i munden smager surt, sødt, salt, bittert eller af umami. Smagssansen og lugtesansen er to forskellige sanser, men i praksis blandes stimuli sammen i hjernen, og mange fødevarer har langt kraftigere lugt end smag, og derfor vækker mad og drikke ofte følelsesmæssige minder.

Sansen har betydning for borgerens appetit, og hvilken mad og drikke borgeren ønsker at indtage.

Sansen stimuleres gennem mad og drikke.

Tegn på udfordringer

• Antallet af smagsløg bliver ofte mindre med alderen, og derfor har de fleste nedsat appetit
• Ved aldring og understimulation kan der ses mindre tungebevægelig- hed, kæben falder ned og spyt løber ud 

Hvad kan du gøre?

• Tilbyd kraftige smage – jo kraftigere smage borgeren oplever, jo større lyst til at spise får vedkommende
• Server mange små mellemmåltider med sure, søde, salte, bitre og umami smagende ingredienser
• Tilbyd den søde dessert før en hovedret, for at vække appetitten
• Tilbyd knasende og krydret mad
• Tilbyd søde sager – også i urolige situationer, da denne form for smagsoplevelse kan aflede situationen, idet søde sager kan sænke arousal og give ro